Jeg kom til verden i 1960

I en ikke en særlig åndelig eller spirituel familie.

Min mor havde dog en mening om, at der var mere mellem himmel og jord og var ofte optaget af mystiske historier, om folk der påstod, at de havde levet før og andre outrerede ting. Men hun er så også adoptivbarn, så hvem ved.

Jeg arvede helt sikkert hendes interesse og når hun pendulerede veninderne, for at se, hvor mange unger de kunne forvendte at få, så var jeg yderst interesseret og jeg lærte hurtigt selv at pendulere. Jeg læste også ivrigt alle hendes mystiske historier.

Jeg havde i det hele taget mange spirituelle oplevelser som barn, og ingen rigtigt at dele dem med.

Fik af og til at vide som ung, at det ikke altid var lige smart at fortælle om de ting. Folk kunne jo tro man var skør eller sindssyg. Men det stoppede mig nu ikke. Jeg blev ved med, at læse om alt der var mystisk og mærkeligt.

Lige fra ufoer og Däniken til Blavatsky og kirlianfoto og til astrologi og tarot og runer og bermudatrekanten, magiske urter og naturens sjæle osv osv….

På et tidspunkt lagde det hele væk og helligede mig det fysiske liv og karriere og må sige at det var hårdt for mig. Både psykisk og fysisk. Jeg endte faktisk med at blive syg.

Det har jeg så også lagt bag mig nu.

En ny retning

Mange år senere blev det hele for trangt.

Der manglede noget.

Jeg blev suget tilbage til den spirituelle verden.

Det var en kæmpe befrielse at blive helt bevidst igen og denne gang uden angst og med masser af mennesker at kommunikere med…… hurra for internettet.

Sikke en forskel. Det blev til en rivende udvikling. Når jeg ser tilbage er det helt vildt, hvad jeg har nået de sidste 10 år.

Jeg kom, så at sige, tilbage på sporet, efter at mit liv havde slået et par sving.

Vejen går til……

Jeg er uddannet astrolog og jeg er uddannet Reikimester og Starseedhealer og jeg er uddannet  i clairvoyance afdødekontakt, husrens, og platformsclairvoyance. Jeg er Akasha læser og jeg er også dyretelepat og regressionsterapeut. Så jeg har været lidt omkring.

Som sidste nyt er jeg gået i gang med en NLP coaching uddannelse.

Allermest laver jeg lige nu Akasha læsninger og regression.

Læs mere her på hjemmesiden om hvad dette er.