Hvem er du? og hvor skal du hen?

I denne vilde verden som vi lever i nu – Lige nu!

Hvor alt sker i én stor gryde af krig og fred, af naturkatastrofer og handelsaftaler, af co2 og corona, af magtkampe på alle niveauer fra USAs valg til hvem der skal være næste brugsuddeler i det lokale supermarked.

Hvor der hvert eneste sekund tikker nyt ind i vores mobile, håndholdte computere om alt fra naboens sygdom til likvidering af en spion til hvem der vinder guld til OL og en heltemodig dåd der førte til en kattekillings redning.

Så kan det jo godt være at DU er én af dem, som har stillet sig selv nogle spørgsmål imellem de mange pop ups og indtjekninger.

Hvor er jeg som menneske? 

Hvem er jeg? 

Er jeg et menneske? 

Er jeg en sjæl? 

Store spørgsmål i en verden der ikke standser.

Hvor finder du lige freden og roen til en dybere selvransagelse

Først og fremmest må du give dig selv lov til at få den ro. Og det behøver ikke at være to timer for lukkede døre med pling musik og røgelse. Det kan det godt være, men det behøver det ikke.

Gå en tur, gerne ud i naturen. For dig selv eller tag hunden med. Giv dig selv freden. Nyd at du kan gå en tur. Mærk dig selv. Se på det du passerer….. mærk det…. bliv ét med træer med skyer med marken og vandet. 

Du kan blive ét med naturens devaer og bare nyde den enorme livsenergi som omgiver dig og som du til hver en tid er en del af.

Du kan forestille dig det sted, du er på for 10.000 år siden og se for dig landskabet og istidens mennesker, som var her dengang. Måske er du i familie med dem.

Se det for dig

Eller mens du går i alt dette, så se for dig, at der i Universet findes en boble. En boble som er usynlig for øjet …. men som helt sikkert findes ….. boblen af al viden…. eller akasha records som nogen kalder den. 

Her har alle adgang ….. hvis de vil have det. 

Her er al viden, alle tanker og idéer. 

Alt hvad der er sagt og tænkt. 

Alle liv fra alle tider. 

Det er der lige der foran dig.

Her kan du bede om adgang til.

For nogle er det nemt og for andre skal der lidt øvelse til.

Alle kan…. hvis de vil. Husk at ikke alle ser det samme. Hvad man får at se er individuelt. På samme måde som at vi alle ser verden forskelligt.

Vi ser alle verden ud fra vores eget perspektiv

Vi kan ikke andet. For vi er jo der hvor vi er. Vi ser ud fra vores øjne. 

Blot tænk på sådan et fænomen som farver. Vi ser ikke alle de samme farver. Og ingen kan vide om vi egentlig helt ser den samme farve… er gul den samme gule du ser som alle andre ser…..? Er blå?

Det vi ser og oplever hver især, er rigtigt. Også selvom andre ikke ser det samme.

Så hvis du oplever noget du føler er lidt wierd og mærkeligt, så stol alligevel på det.

Ingen skal føle sig fremmede over deres egne følelser og tanker

Skulle du føle dig helt alene og ingen at tale med, så er du velkommen til at skrive til mig.

Så kan vi tage en snak.

hellerosenkrans@gmail.com

Similar Posts