Jeg husker hvordan vi vandrede over sletter…….
Vi var frie som vinden …
Vi var ét med verden og med vores klan…..
Vi følte alt
Vi så alt
Vi lugtede alt
Tanker, følelser, stemninger fra mennesker og fra dyr…..
Vore frænder var os nær i hjerte og sind
Vi hørte hinandens tanker……
Vi vandrede
Vi sang sange og tog varsel om skyerne og vinden….
Åhh hvilken erindring det er…..
Som et ekko i mit inderste
Den dag i dag……
Når jeg ser en slette
dukker erindringer frem og tårer i øjnene
En boblen i hjertet….af frihed
og en længsel så stærk
En trang efter at forsvinde ind i disse billeder, som toner frem.