Et liv jeg husker


I en tid hvor pesten hærgede

Jeg befinder mig i Europas dystre fortid, omgivet af krigens kaos og en verden plaget af sygdom og elendighed. Luften er tung af røg og råddenskab, og hver eneste kvadratmeter af dette land bærer mærkerne af kamp og konflikt. Livet har sat mig her i et land af galskab. Jeg er smuk og alligevel har jeg en grov fremtoning. Mit ansigt har hårde træk og mine bevægelser er stærke og ikke videre yndefulde. Og alligevel står jeg noget i kontrast til de barske omgivelser.

Jeg bærer en lang kjole med snørreliv, der fremhæver min statur, som er forholdsvis slank. Jeg har rødligt hår, som falder i uglede, bølger ned ad min ryg. Mit ansigt er formet af hårde linjer, med ar og mærker fra en tid fyldt med strid. Jeg er en fighter, en, der kender kampens nådesløse natur og magtens dragende farer. Mit livs ambition har altid været at klatre mod magtens tinder og sikre min plads blandt samfundets øverste elite.

Kæmpede for position

Som kongens betroede og elsker befinder jeg mig tæt på magtens centrum. Slottets sale, som engang var fyldt med skønhed og pragt, er nu lasede og slidte af krig og kamp og af manglende omsorg og de er indhyllet i hemmeligheder og forræderi. Intrigerne omkring hirden og de nærmeste om kongen er lige så farlige som slagmarkens sværd, og det er i dette spil af politik og bedrag, jeg manøvrerer med døden lurende overalt …. fra egne såvel som fra fjender.

Farerne lurer overalt. Nogle ser mig som en trussel, en skygge over deres egen jagt på magt. De forræderiske blikke, de hviskende stemmer – jeg ved, at min tid kan være kort.

I et desperat forsøg på at sikre min magt, indgår jeg alliancer, lover loyalitet til dem, der vil kunne fremme mine planer. Jeg er opsat på at nå toppen, koste hvad det vil. Men i en verden så fyldt med bedrag kan jeg kun stole på mig selv.

Jeg blev ikke gammel

Til sidst falder jeg for en intrige, der er både udspekuleret og dødelig. De, jeg troede var allierede, viser deres sande ansigt. Et knivstik i mørket blev mit endeligt her. Jeg ikke kan afværge, et listigt plot fra dem, der ikke tåler min fremgang. Jeg, der har kæmpet så hårdt for min position, bliver forrådt af dem, jeg stolede mest på. Det er det værste. Den følelse af bedrag.

Mit liv ebber ud, mens krigens tumult fortsætter uformindsket udenfor. Mine øjne lukker sig til larmen fra krig og kamp i en beskidt stendynge ligger jeg, og jeg mærker, hvordan livets flamme langsomt svinder hen. Jeg falder ind i evighedens omfavnelse med en erkendelse af, at jeg aldrig ville have levet mit liv anderledes.