Tænk hvis vi mennesker kunne flyve
Jeg vågner tidligt om morgenen, mens solens første stråler bryder horisonten og maler himlen i bløde nuancer af lyserød og orange. Med et par hurtige vingeslag løfter jeg mig fra min rede, som er omhyggeligt bygget af kviste og blade i træets trygge favn. Jeg mærker den kølige morgenluft glide gennem mine fjer, og et øjeblik er jeg kun til stede i dette øjeblik af frihed og bevægelse.
Som fugl har jeg det privilegium at se verden oppefra, og det perspektiv giver mig et særligt blik på de ting, der former livet. Fra min position i luften ser jeg, hvordan landskabet strækker sig ud under mig: marker, skove, floder, og byer fyldt med menneskelig aktivitet. Jeg ser små skikkelser, der haster afsted på gaderne, på vej mod deres daglige gøremål.
Fra denne højde kan jeg se, hvordan alt hænger sammen. Jeg ser mennesker, der interagerer, smiler til hinanden, og viser små gestus af venlighed. Jeg ser børn, der leger i parker, og par, der går hånd i hånd langs stierne. Jeg ser også trafikken, der snegler sig gennem byen, og folk, der venter utålmodigt ved lyskrydsene.
Men jeg ser også noget andet
Noget der ofte er skjult fra dem nedenfor – den stille skønhed i verden omkring os. Jeg ser, hvordan træernes grønne kroner danser i vinden, og hvordan solen glitrer på vandets overflade som tusind små diamanter. Jeg ser fugle ligesom mig, der svæver frit på vinden, ubekymrede og forbundet med naturen.
Livets fantastiske lethed
Livets uendelighed
Livets love
Med denne udsigt kommer en forståelse af livets skrøbelighed og skønhed. Som menneske har jeg lært, at vi ofte bliver opslugt af hverdagens travlhed og glemmer at stoppe op og betragte det større billede. Vi glemmer at værdsætte de simple glæder og øjeblikke af ro, der kan findes, hvis vi bare ser op.
Fri som en fugl
Som fugl kan jeg bevæge mig frit og uden begrænsninger, men med et menneskes indsigt ser jeg værdien af forbindelser og relationer, som binder os sammen. Jeg ser, hvordan vi alle er en del af den samme historie, hver med vores egen rolle at spille, vores egne sange at synge.
Jeg flyver videre, og mens jeg gør det, mindes jeg om, hvor vigtigt det er at værdsætte både øjeblikket og det større perspektiv. Fra min position oppe i himlen minder jeg mig selv om, at uanset om vi er mennesker eller fugle, er vi alle en del af denne fantastiske verden, og det er vores opgave at værne om den og hinanden.
Og mens solen stiger højere på himlen, svæver jeg videre, fri og opmærksom på den utrolige rejse, som livet er.
hellerosenkrans@gmail.com