Hun er mørket før lyset, visdommen før ordet, kraften bag alt, hvad der lever.
Før nogen kaldte på Odin.
Før runerne blev ristet i Yggdrasils bark.
Før lys og mørke skiltes i Ginnungagap –
var der Hell.
Hun er den ældste, den glemte, den dybeste visdom.
Født af tågens kongerige, Niflheim, hvor død og liv mødes i stilhed.
Hun vogter porten, hvor ingen løgne slipper igennem.
Et blik fra hende – og du husker, hvem du var, før verden formede dig.
Hell er ikke kun dødens dronning.
Hun er det blødeste mørke og den stærkeste jord.
Hun tager intet fra dig – men viser dig, hvad du ikke længere behøver.
Hun er skyggen bag flammen, blodet under isen, sandheden under alle lag.
I hendes rige vokser rødderne af Urtræet,
og i hendes favn hviler de, der tør se med åbne øjne.
Hell er ikke enden.
Hun er porten tilbage til din kerne.