Fra “her skal jeg aldrig bo” til mit yndlingssted
I starten af 2021 flyttede jeg til vores lille bitte by Sæby her på Sjælland. Ja, det skriver jeg, fordi der også ligger en Sæby i Jylland – og den er en del større.
Jeg kendte faktisk ikke meget til denne sjællandske Sæby. For mig var det bare en samling lidt kedelige huse langs vejen mod Høng. Jeg husker, hvordan jeg tænkte, at her skulle jeg da aldrig nogensinde bo. Det virkede ærligt talt som et trist sted.
Og alligevel… endte jeg med at købe et lille rækkehus med have i en lille andelsforening – og flyttede ind i begyndelsen af 2021.
Det sjove er, at jeg har elsket at bo her siden dag ét.
Hvor kærlighed stiger op af jorden
Her er en … ja, jeg vil kalde det magisk stemning….. det er, som om der stiger kærlighed op af jorden her…. måske gør der det alle vegne… jeg ved det ikke. Men det gør der her. Måske har der også gjort dette, andre steder jeg har boet, men det er her, jeg har lagt mærke til det.
Som om min sjæl har åbnet sig til at mærke dette. Som om det er nu. Måske er dette noget, som der sker, når først man er gået hen og er blevet en ældre, klog kone :-)….. Visdommen kommer og erindringen bliver tydeligere.
Jeg mærker puls og rytme fra Jordens indre, jeg mærker af og til at kraften vibrerer op gennem mulden. Dette sted er som en oase af kraft.
Der, hvor jorden hvisker og søen synger
Jeg blev især opmærksom på dette, når jeg gik ned til søen. Det var som om, og er det stadig selvfølgelig, at hele min krop vibrerer, når jeg modtager kraften fra stedet. Søen emmer af en styrke og ro og kæmpe kraft. Ikke noget under den har været viet til Tiwaz eller den vi kalder Tyr. Den stærkeste og modigste af alle guderne. Ham som tør give alt, for at klanen overlever. Tiwaz den største, mandlige Jordenergi der findes.
Den vi alle kan bede om styrke fra, når vi er nødt til at kunne stå imod alt. Når vi ved, vi kan være nødt til at give os selv helt, i en kamp for en sag.
Den, vi kan bede om styrke hos, når vi står over for noget, der kræver alt, hvad vi har. Når vi må ofre os i kampens tjeneste.
Et sted viet til mod, styrke og fred
Og selvfølgelig har der altid boet mennesker her…. mennesker og dyr. For alle kan mærke denne bløde, superstærke kraft, som stedet har. Det tiltrækker livet. Det tiltrækker ønsket om at leve i fred og med naturen. Beskyttet af Tiwaz.
Hele området har denne, “vilde” energi og det bliver altid helt tydeligt, når jeg går ned til søen eller blot ser på den. Jeg kan desværre ikke se søen fra mit hus, men jeg skal ikke gå mange skridt før den toner frem…. Som en ædelsten ligger den og glimter i landskabet.
Når jeg ser den, bliver jeg betaget af ærefrygt og ærbødighed. Den er aldrig helt ens. Farven varierer, udtrykket ændrer sig… hvilket humør har Tiwaz i dag. Nogle gange kan jeg, bogstaveligt talt, se energien stige fra den, som et glitrende gardin, der hæver sig over søen.
Modets Gud Tyr
Denne sø har virkelig bevaret sin integritet, på trods af disse mange hundrede år med hård udnyttelse af ressourcer af land og vand. Den ligger stadig her med en gammel, en evig kraft. Bevaret og kraftfuld og urokkelig. Præcis som Tiwaz.