Min trommerejse

Et nyt kapitel i Sæby
For nogle år siden flyttede jeg til det hus, jeg bor i nu. På det tidspunkt kendte jeg næsten intet til Sæby – andet end at det blot var en samling huse på vejen mod Høng. Men som det ofte sker, viste det sig hurtigt at være meget mere, da jeg begyndte at dykke ned i området og mærke dets sjæl.

Mødet med Maja – min særlige nabo
En af de mest værdifulde ting, der skete, var, at jeg fandt ud af, at jeg havde en helt fantastisk og ganske særlig nabo: Maja. Maja er en dedikeret heks, som lever og ånder for naturen og det nære i livet. Vi har begge mynde-hunde, og som det ofte går med hundeejere, får man altid en snak på lufteturene. Det varede ikke længe, før Maja inviterede mig på kaffe, og siden da har vi holdt regelmæssige kaffemøder, hvor vi udveksler tanker, historier og visdom. Hun har lært mig mange ting, og jeg værdsætter virkelig vores venskab højt.

Min første tromme – en gave fra venskabet
Og nu kommer vi til det spændende: Det var Maja, der lærte mig at bygge en tromme. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle eje sådan en, men nu hænger den på min væg – en stor tromme lavet af oksehud med en helt fantastisk lyd, som rører ved alle cellerne i kroppen. Jeg elsker den tromme.

Det enkle ved at slå på en trommeNogle gange går jeg helt i selvsving med den. Jeg står længe i min egen verden og trommer – rejser på lange indre rejser eller nyder bare at slå en rytme og svinge lidt med. Jeg har aldrig lært at spille et instrument før, så det at skabe lyd på den måde føles virkelig magisk. Som jeg sagde før: Jeg elsker den tromme.

Bjørnen – mit rejsedyr
Selvom den er lavet af oksehud, har jeg dedikeret den til Bjørnen, for bjørnen er mit rejsedyr. Det fandt jeg ud af på en af mine allerførste trommerejser, hvor jeg mødte en stor brun hunbjørn. Vi stod ved siden af hinanden i mørket i underverdenen. Der var et svagt lys og lidt grønne og grålige farver omkring mig. Hun bød mig at kravle op på hendes ryg, en meget wierd fornemmelse. Jeg borede hænderne ned i hendes dybe pels – først forstod jeg ikke helt, hvad der skete, men så løb hun stærkere end en væddeløbshest, ja hun fløj med mig helt op til Norges land, over bjerge og fjelde og videre til en ø, der hedder Svalbard. Det var der, jeg skulle hen – en vild tur. Jeg ved ikke hvorfor det var der. jeg fik ikke svar på det. Men alt stod fuldkommen tydeligt. Det kolde vand, fjelde, bjerge, sne, havet, grønne træer, himlen med skyer.

Svalbard står nu på min todo liste, et mål jeg skal nå rent fysiskrejse, jeg stadig skal på.

Når trommen lyder fra mit hjem
Når du en dag går forbi mit hus og så kan det være du hører en dæmpet, kraftfuld trommerytme…… så er det bare mig, der følger trommens vej på en indre rejse.