Kender du det – at kunne se mønstre i alt?
At se formationer blive levende…
i terrazzo-gulve, i skyerne, i landskabet, i træernes kroner.
Men især i sten. Åh, sten!
De rummer historier, væsner, stemninger.
Det er som om, der bor sjæle i dem alle.
Jeg ved, det ikke kun er mig.
Jeg ved, vi er mange.
Så hvis du også oplever det –
hvis verden taler til dig gennem mønstre og billeder,
så: Velkommen i klubben.

Når verden ser anderledes ud for dig
Det kan være svært for andre at forstå.
Hvordan forklarer man noget, der mærkes i hjertet?
Hvordan beskriver man det usynlige, man alligevel ser?
For jeg ser ting,
jeg hører ting,
jeg fornemmer ting –
som andre måske ikke opfatter.
Og alligevel…
selv de mest skeptiske kan ofte se det samme –
hvis de tillader sig selv at åbne øjnene.
Men de vælger ofte at ignorere det.
De afviser det som fantasi, tilfældighed, indbildning.
Og det forstår jeg.
For det er sådan, vi bliver opdraget.

“Det er jo bare eventyr…”
“Mor, findes der trolde?”
“Haha, nej lille skat – kun i eventyrene.”
“Far, findes der feer og hekse?”
“Haha, nej min ven – kun i fantasien.”
Men her er sandheden:
Hvis du kan se det, så er det virkeligt for dig.
Så er det en del af din virkelighed.
En del af det, du er.
Ær din indre stemme.
Ær det, dit hjerte fortæller dig.
For hjertet tager aldrig fejl.
Dine følelser er sande.
Der hvor det kan blive uklart –
det er, når hjernen begynder at blande sig.
Når den forsøger at forklare, analysere, beskytte, forsvare.
Når hjertet visker – og hjernen råber
Du mærker et kald.
Et job. En retning. Et valg.
Du føler dig draget – uden at kunne forklare hvorfor.
Men så kommer hovedet:
“Hvor tjener du mest?”
“Hvad giver mest tryghed?”
“Hvor er der prestige, karrieremuligheder, status?”
Og det ender måske med, at du går med hjernen.
For det føles også godt – i hvert fald i begyndelsen.
Men er det ægte? Hvor er dine rødder?

Nogle veje skal bare prøves
Nogle gange må man selv mærke det.
Mærke kroppen og sjælen reagere.
Føle, hvordan det er at gå en vej, der ikke er ens egen.
Jo, det kan være fedt at tjene mange penge.
At være vigtig. At være “på”.
At være den, alle spørger til råds.
Men det kan også være hårdt.
Opslidende.
Tomt.
Især hvis du er havnet dér,
fordi hjernen styrede dig –
og ikke hjertet.

Når livet kalder dig hjem igen
Vi ser det ske:
Folk med høje stillinger, som sælger alt og rejser væk.
Folk, der skifter livsbane.
Folk, der finder hjem i sig selv igen.
Og det er smukt.
De har været der.
De har mærket det.
De har valgt igen.

Når noget i dig begynder at råbe
Hvis du begynder at stille dig selv spørgsmål som:
“Hvad i alverden er det, jeg laver?”
“Hvor blev mine drømme af?”
“Hvor er mit liv egentlig på vej hen?”
Så lyt.
Lyt virkelig.
Det er dit hjerte, der prøver at råbe dig op.
Det må du aldrig ignorere.
En gang, måske to.
Men tredje gang –
så skal du gøre noget.

Du er aldrig fanget
Dit liv – som Githa, Louise eller Viggo – varer ikke evigt.
Brug det.
Skift retning, hvis du mærker, du skal.
Det kan godt være, det føles umuligt.
Men det er det ikke.
Du kan vælge nyt.
Ja, måske må du give slip på noget.
Skære ned. Ændre livsstil.
Men husk – mange mennesker lever med lidt og er lykkelige.
Det kan du også.
Stop mens legen stadig er god.
Og gå videre, mens du stadig kan.