Når jeg bevæger mig i min egen trummerum, føler jeg, at jeg rummer alt omkring mig – luften, jorden, træerne, himlen. Jeg mærker energien fra naturen, fuglene, menneskerne, deres tilstedeværelse og deres vibrationer. På godt og ondt. Især de tunge energier – stress, sorg, bekymring, vrede – de glider ind, og det kan være svært at bære.
Derfor må man beskytte sin energi. Skabe et skjold. Mange gør det ubevidst, mens andre bruger bevidst nærvær og spirituelle teknikker for at styrke deres personlige energi. At kunne tage denne kappe på – og af igen – er en gave.
For sandheden er, at ingen kan rumme alt. Jeg kan i hvert fald ikke. Nogle gange har jeg brug for ro, for at trække mig tilbage og lade op i stilhed. På trods af mit liv alene har jeg stadig behov for at skabe balance i mit energifelt.
Jeg ser sjældent nyheder. De fylder mig med uro og dræner mit spirituelle overskud. Jeg tror på, at vi kan bidrage til en bedre verden ved at bevare lyset i os selv og sprede positiv energi. Hvis vi bliver opslugt af frygt og vrede, mister vi forbindelsen til vores indre kraft. Så jeg vælger bevidst, hvor jeg retter mit fokus – og det føles skønt at have den frihed.
Når ånderne puster mig i nakken, når himlen regner krystaller, når solen skinner guld, og fuglene synger. Når gæssene i store flokke overdøver alt i en magtdemonstration af naturens kraft. Når græsset larmende gror, og knopperne eksploderer på grene. Når søens vand glimter som diamanter i solen.
I disse øjeblikke mærker jeg naturens energi, shamanismens visdom og den dybe forbindelse mellem alt levende.
Ja, jeg rummer alligevel en hel del.
Gæs ved Tissøs udmuning til havet
