I virkeligheden er det ret diffust.
Heks er ikke et meget gammelt ord, men det kendes nogle 100 år tilbage fra germanske sprog…. At hexe…..
Og skal man følge en rød tråd tilbage i tiden, så handler det om kloge koner og kloge mænd.
Folk som havde en viden om, hvordan man kunne helbrede og hjælpe.
Der har også været måder og ritualer, som handlede om at få magt, og indsigt og viden. Sandsynligvis også at kunne gøre sig betydningsfuld gennem frygt.
Det, som man ikke kan slå ihjel med et sværd.
Hekse har altid været til.
For der er altid nogen, som hører lidt mere end andre.
Som føler lidt mere end andre, og som ser og oplever lidt mere end andre….
Eller måske skulle jeg skrive, at de oplever verden anderledes. Og dermed får de en anden viden.
Alle mennesker har disse evner.
Vi kender godt det her med, at have en god mavefornemmelse for noget eller en dårlig og det er i virkeligheden det, som det handler om.
At vide noget, uden at noget fortæller det, men fordi man får det fra universet eller gud eller engle eller guider eller hvad man nu vælger, at kalde den åndelige verden. Den verden som er lige på den anden side af vores skin.
Vi kan alle sammen træne os op til, at blive bedre til at få viden og input fra vores højere selv eller universet…… ved at stole mere på vores egne fornemmelser og intuition.
Der er faktisk intet mystisk ved det.
Det er i virkeligheden helt det samme, som hvis man sidder i en rar dansk kirke og midt under en gudstjeneste kan føle sig helt høj og fyldt op…… så vil kristne måske kalde det en slags møde med hellig ånden. Og det er helt det samme. Eller en kristen bliver kristen fordi vedkommende møder Jesus. Det er da klart, at man så tror på det. Det må jo være en kæmpeoplevelse… Eller hvis gud taler til én eller en engel træder frem for én.
Hvis man så ikke er kristen, kan man så ikke møde Jesus eller englene eller ånderne?
Jo, det er jo netop det, man kan og altid har kunnet. Længe, længe før der var noget der hed feudal religion…. Gud bedre det.
Så hekse, og det er egentlig bare det jeg ville frem til, er simpelt hen en slags rest fra tiden før vi var kristne, da kvinderne, i høj grad, var udøvere af magien, den nødvendige magi i samfundet. Og hekse er ikke forsvundet, for det kan de ikke. De er lige så meget en del af vores liv, som vores sind. Hekse er den magiske del af os. Den del som kan tale med guderne og med naturen. Som kan mærke at et af børnene har brug for mig nu, som ved, i et nu, at nu døde mormor. Den del af os, som bare ved, at den vej skal vi ikke i dag – eller som tænker, “moster Ella” og så ringer hun.
Hekse eller hvad de nu blev kaldt for lang tid siden, var vigtige og nødvendige. Hvornår skal vi vandre? hvornår skal vi så? Hvornår skal vi gå på jagt? hjælp ved fødsler, hjælpe ved sygdom og ved skader. Ritualer omkring liv og død. Og stærk magi i tilfælde af krige og kampe folk imellem. Hvem vidste mest. Hvem kunne komme ind i hovedet på fjenden og regne ud hvad der skete.
Ikke noget under, at de kunne være frygtede.
Og husk, at hexe og det hed de ikke for mange hundrede år siden, var også bare mennesker med egoer.
Nogen har sikkert følt sig fristet til, at bruge viden og frygt til egen vinding.
Ingen tvivl om at hekse har haft stor magt. Når man tænker på al den frygtelige ballade og de mange tusinder af hekse; mænd, børn og kvinder ikke mindst, som gennem flere hundrede år, blev forfulgt og pint og plaget og myrdet. Det var ikke for sjov eller ballade. Masser af uskyldige røg med i den mølle, for ikke at tale om den lammende frygt, det har ført med sig og har forpestet alt, der har levet omkring hedenskab og gammel kultur og viden. Det at hexe, er blevet nedgjort og trampet under fode.
Den dag i dag, er det forbundet med noget, som kan latterliggøres, som er usagligt, barnligt, urealistisk, tåbeligt, usandt og ikke mindst overtro.
Dog kan vi heldigvis sige, at vi nu har et mere afslappet forhold til hekse og det gør jo, at vi alle kan få glæde af de evner, som vi alle sammen har. Det er faktisk en del af det, at være et menneske.
Vi har antenner.
Vi har antenner udenpå og indeni.
Tillad dig selv, at stole på, at alt det, som der dukker op inde i dig, i dine tanker, i dine indre billeder, i dine indre ører er virkeligt nok. Så lad det komme til dig.
Det skal lige siges, at hvis du er rigtig god til at få ting ind, så får du også din nabos tanker og følelser og du får også lidt fra hende der går foran dig i Netto eller ham der ekspederer dig i Elgiganten.
Nogen gange kan man tro, man er ved at blive skør i bolden, men det er man ikke…… man er bare mega følsom og er udstyret med nogle stærke superantenner……
Hvis det er sådan for dig, så er det bedste du kan gøre, at lære at styre hvor meget du vil tillade kommer ind, i stedet for at blive medicineret til, ikke at kunne mærke noget.
Nå men altså – hekse er blot mennesker,
så husk – ikke at brænde mennesker af på bålet til Skt. Hans.
Så græder mit følsomme heksehjerte.
Helle Rosenkrans