Hekse og skt. Hans
Kosten er klar. Den står frisk, tunet, gearet og hvad det nu hedder…… for traditionen tro flyver hekse glade rundt til skt. hans. Hvis man er heldig, kan man nok også se os på andre tider, men selvfølgelig også til skt. Hans. Den smukkeste aften på året. Solhverv. Den længste dag, den lyseste nat. Det er så specielt og så fint. Og hvis aftenen er smuk med lunt vejr og solnedgang, så mærker man tidens pust. Alle de gange menneskerne har markeret dette døgn igennem tiderne. Folk samles uhøjtideligt og dog lidt andægtigt, spiser måske sammen, drikker vin, synger bålsange, holder båltaler. Alt er så skønt, lige bortset fra, at man finder det sjovt, at brænde hekse på bålet – godt nok rent symbolsk, men hvad fedt er der ved, at mindes menneskeafbrænding, på en ellers hyggelig aften? Kommer jeg nok aldrig til at forstå. Hvad sjovt er der ved, at heksen skal skrige. Det løber mig altid koldt ned ad ryggen. Mens andre syntes det er festligt og skægt, at man får indrettet heksen så den rigtig hyler, når ilden tager fat, så bliver jeg så ked, at jeg er ved at tude – og jeg bliver nødt til at forsøge, at fuldstændig blokere for det, som jeg føler. Og så kunne jeg jo blive væk, men jeg elsker resten af aftenen og at være sammen med andre til midsommerbålet. Nej jeg forstår det ikke.
Jeg flyver sgu til Bloksbjerg i år og min mor flyver med. Hvis andre skulle have lyst til en tur på kosten, sammen med nogle friske heksetyper der hader, at blive brændt af, så letter vi over Tissø kl. ca. 21:30. Så kan de andre sgu brænde de skrigende hekse af.
